“Næste Stop: Undervisning ”

En mandag morgen i April sidder jeg sammen med 15 personer jeg aldrig har set før på VUC i Odense.
Snakken går stille og roligt på hvor nemt og hvor svært det har været at blive optaget på dette kursus. Nogle har kæmpet en brag kamp for at overbevise deres sagsbehandler om, at de bestemt ville få noget ud af sådan et kursus. Andre blev optaget uden problemer. Nogle er akademikere med en del af livserfaring i bagagen, andre er nyuddannede akademikere fra universitetet. Nogle kommer fra Odense, born and raised. Andre, deriblandt undertegnede, kommer langvejs fra, men er opsat på at få så meget ud af dette kursus som muligt. Fælles for os alle er at vi er ledige akademikere, som vil have job i undervisningsbranchen.
En kvinde kommer smilende ind i lokalet. Hun er en af de ansvarlige for dette arrangement. Hun fortæller at hun hedder Hanne, er erhvervspsykolog og underviser i psykologi på VUC Odense. Derudover fortæller hun, at dette arrangement er aldrig prøvet før og at hun er mindst lige så spændt som vi er, men hun vil gøre sit bedste for at vi får noget ud af arrangement. Nogle kunne ende med at få job, andre kunne måske få afklaring på om de er på rigtige sti for dem. Men uanset hvad, så vil vi gå derfra med noget ekstra i vores bagage.
Henrik Flygare, Afdelingslederen for VUC, kigger kort forbi og fortæller lidt om VUC konceptet. Mange mennesker tror de ved hvad VUC er, og mange betragter det som lidt af en skraldespandsløsning for studerende som er droppet ud af gymnasiet. Undertegnede inklusiv. Men jeg er blevet klogere! En hel anden verden har åbnet sig for mig og det er et sted hvor jeg føler mig hjemme. En verden der er så rummelig at den giver alle muligheder.
Vi bliver bedt om at lave navneskilte og fortælle lidt om vores baggrunde og bliver derved introduceret for hinanden. Jeg finder ud af at jeg er den eneste med en tværfaglig kandidat. Er det mon skidt? Dog er jeg ikke den eneste som lige mangler den lille smule ekstra for at være den ideelle underviser uddannelsesmæssigt. Fagene blandt os varierer meget. Historie, kemi, idræt, tysk, engelsk, dansk, biologi, religion, samfundsfag…mulighederne er mange.
Folk er søde og ivrige på at komme i gang med forløbet. Snakken går og pludselig skal vi introduceres for nogle relevante pædagogiske IT værktøjer…og ‘Næste Stop: Undervisning’ begynder nu for alvor. Let the games begin!
—————————————————————
Ida introducerede os for den pædagogiske IT verden hvor vi prøvede kræfter med diverse IT redskaber; Fronter, Ludos, Web2 og diverse pædagogiske rette værktøjer. Nogle af os er rimelige avanceret til IT delen, mens andre har kæmpet med det. Jeg indså hurtigt hvor stor en støtte de rette elektroniske værktøjer kan være til en lektion. Specielt nu om dage hvor de fleste mennesker lever ’on the grid’. Hvordan skal man i ramme alvor kunne holde elektronik afhængige kursister engageret i undervisningen et helt år, hvis man kun har kridt og en grøn tavle? Det lyder næsten umuligt. Men Ida fortæller løs om de elektroniske muligheder man har som underviser. Jeg kunne mærke utålmodigheden i mig efter at komme ud at undervise og selv prøve kræfter med det hele efter hendes første time.
En ’Føl ordning’ blev oprettet, så vi kunne komme ud i rigtige VUC klasser og se rigtige undervisere i deres element. Vi har været spredt for alle vinde og en fra holdet har sågar været helt i Svendborg for at følge noget undervisning. Sammen med to andre,  har jeg fulgt Mette, en engelsk og matematik lærer på Flow.
Flow er en af VUCs geniale pakke løsninger for unge der interesserer sig for drama og musik, og som samtidig vil tage HF eksamen. Men i stedet for en almindelig 2 året HF pakke som man normalt kender, så får de professionel undervisning i drama og musik og bruger derfor 3 år på deres HF. Mette fortalte os, at vi nok ville komme til at følge flere end blot hende idet føl ordningen ikke lige altid passede med hendes timer. Helt i orden med os, så længe vi kunne få lov at se undervisning. De unge mennesker på Flow viste sig at være dybt passioneret om deres hobby og deres uddannelse. Indrømmet så har de til tider været lidt besværlige og dovne, men generelt søde og sjove mennesker. Atmosfæren på Flow er meget specielt, musikken spiller altid og der er altid en bordfodboldkamp i gang.  Derudover har det været ret sjovt at se hvordan de unge mennesker står strategisk placeret i nærheden af kaffemaskinen hver gang en af underviserne nærmer sig den med den gyldne nøgle. Man skulle tro det var nøglen til himlen ud fra kursisternes ansigtsudtryk hver gang de får øje på nøglen. Kursisterne virkede meget frie og ser ud til at have et afslappet forhold til deres lærere. Flere af dem gik gerne hen og high fiver deres undervisere og smuttede derefter tilbage til det de havde gang i.
Det er ikke noget jeg kan mindes at have gjort under min gymnasietid hvor vi ville have så lidt som muligt at gøre med vores lærere.
Men tonen og atmosfæren på Flow er dejlig uformel og afslappet. Under en af Mettes matematik timer listede jeg hen til gruppe som var færdig med deres gruppe arbejde, og begyndte at snage lidt. Hvordan er det at gå på Flow? Er matematik et svært fag? Hvad er de gode ting og hvad er de dårlige ting ved at gå der? En pige på 19 år informerede mig, at matematik altid har været en udfordring for hende, men hun kunne godt forstå det når Mette underviste. ”For så er der en masse forsøg og når jeg kan se hvordan matematikken bliver brugt i virkeligheden, så falder det meste pludselig på plads. Og hvis det ikke gør, så er Mette så sød og forklarer gerne det hele igen.” Den unge fyr ved siden af pigen, stod med en ballon og prøvede ihærdigt at puste en af de balloner der har været brugt i dagens forsøg, op igen. Uden succes. Han holdte op med at puste, hev kort efter vejret og fortalte mig, at Flow er så dejligt et sted at være at man på nogle dage ligefrem glæder sig til at komme i skole. Selv lærerne er kreative med deres undervisning, og det er kun et kæmpe plus. Han mente ikke han ville kunne klare et ”så stereotype og kedeligt almindeligt gymnasium hvor jeg ikke bare kan rock out”. Jeg snakkede med flere af de unge kursister der fortalte mig lignende historier.
Vi fulgte med i engelsk time en dag og blev bedt af Mette om at hjælpe kursisterne med forståelsen af en læst historie. Yes! Endelig en mulighed for at undervise! Også selv om det kun er for at sikre at kursisterne har forstået den historie de har læst.
Key word being ’læst’.
For kun en enkelt kursist havde faktisk læst dagens lektier. Så ville det det jo blive svært at lave gruppe arbejde. Men som vi opdagede, så sker tit at man er nødt til at tænke hurtigt på sine fødder, når dagens planlagte undervisning falder til jorden på VUC. En lettere komisk og lærerig oplevelse for os.

                                                                 Didn't+do+my+homework.png

Senere fulgte vi med i en anden time hvor underviseren Mike gennemgik råd og tips til eksamen for et enkelt HF hold i engelsk. Mike viste sig at have en helt anden undervisningsstil end Mette, og det lod vi alle tre mærke til. Hvor Mette var mere blid og rolig med sin undervisning, var Mike meget mere direkte, humoristisk men kontant med sine kursister….og det er tydeligvis en måde der virker for ham.  Det er bemærkelsesværdig at se hvor stor en kontrast der er mellem de to undervisningsmåder og alligevel så fungerede begge måder.
Udover IT og føl ordningen, så er vi også blevet introduceret for et minipædagogikum hvor forskellige pædagogikum vejledere har undervist os i mange af de didaktiske overvejelser man skal overveje som underviser, for at få kursisterne mere engageret i timen. Meget spændende. Pludselig er man opmærksom på ting som man tager for en selvfølge før faktisk ikke er en selvfølge alligevel. Vi har haft alt lige fra klasseledelse til undervisningsdifferentiering til CL øvelser til formidling. Dog har vi vist alle fået et lettere skrøbeligt forhold til eventyret Rødhætte nu, selv om vi godt vidste at vi ville blive provokeret med vilje. En enkel fredag blev vi sågar kastet ud i teambuilding øvelser a la Team Helle stil for at illustrerer hvor vigtigt det er, at kunne samarbejde med ens kollegaer. Dagen endte med masser af grin, uheldige stillinger fanget på foto og et stærkere sammenhold blandt de 16 kursister i Magister klassen.
En tilfældig onsdag blev vi introduceret for den direkte-fra-barsel tilbagevendte Charlotte, som skulle være vores projektvejleder. Vi skulle simpelthen lave et projekt i form af et undervisningsforløb inden for vores fag, og fremlægge det for vores medkursister. Det har været super spændende at se hvor forskellige undervisningsstile vi har, og hvad hver person prioriterer vigtigt i deres time. Dog blev nogle lettere stresset over kun at have 30 minutter til deres fremlæggelse. Men alle nåede i mål, og der efterfulgte konstruktiv kritik på email fra Helle og mundtligt kritik og cheer fra medkursisterne. Den mest realistiske time viste sig dog at være en kemi fremlæggelse hvor flere af os virkelig følte os som rigtige kursister og ikke fancy akademikere.
Til sidst, men absolut ikke mindst har vi haft fælles og individuel karriere vejledning med Hanne, vores erhvervspsykolog. Noget som jeg personligt virkelig har haft brug for. Det har været dejligt at kunne og dele ens bekymringer, og kunne stille ’dumme’ spørgsmål til en der vidste hvad hun snakkede om. Den fælles rådgivning var også berigende og med et humoristisk twist hvor vi blandt andet blev rådet i hvordan man håndterer diverse situationer såsom jobsamtalen.
Taget i betragtning af hvor hurtigt dette kursus blev sat sammen, så har det været en kæmpe succes! Det har i hvert fald bekræftet for flere af os at vi er på den rigtige vej, og at VUC måske ville passe bedre til os end det almindelige STX gymnasium som arbejdsplads. Nogle har allerede fået job hvilket har været en lidt sjov oplevelse for dem som ikke har fået et endnu. For på den ene side er man ekstrem glad for sin nye vens succes, og på den anden side skammer man sig helt over de mentale tanker der som regel altid efterfølger; ’You Bitch! It should have been ME!’. For man mener det jo ikke….særlig meget. 😛 Hovedsagligt er vi glade på hinandens vegne.
En af de mere positive oplevelser for mig har været at høre om den nye internationale/globale og MOVE pakker der snart kommer på VUC. Det viser at der også er plads til folk som mig på VUC, som måske ikke lige har den traditionelle gymnasielærer profil men som stadigvæk brænder for vores fag. Verdenen bliver mere og mere international og globaliseret så hvorfor skulle VUC ikke også blive det? Den rummelighed finder man ikke mange steder, og det gør kun VUC endnu mere attraktiv som arbejdsplads.
Efter jeg blev færdig på universitetet, følte jeg at min verden endte. Det efterfølgende halve år gik jeg igennem en mindre identitetskrise. Efter 20 år på skolebænken skulle jeg pludselig ikke sidde der længere – jamen hvad så nu? Jeg har arbejdet siden jeg var 13 år, så arbejdsmarkedet er ikke et fremmed sted for mig, men mit sikkerhedsnet var væk. Uanset hvad der skete, så kunne jeg altid falde tilbage på mit studie. Men nu skulle jeg pludselig til at være ’voksen’ og finde fuldtidsjob. Endnu værre var at finde ud af  hvilket job det skulle være. For jobbene hænger ikke længere på træerne, og der er en verden til forskel på at få et job og at få en karriere. Jeg har altid været opsat på at skabe en karriere for mig selv. Det har altid siddet i baghovedet at jeg måske ville egne mig til at være underviser, men jeg har ikke følt at jeg havde nok erfaring. Med Hannes hjælp indså jeg hurtigt at jeg faktisk har rådgivet, undervist og vejledt folk i mange år efterhånden,  og det er faktisk når jeg gør disse ting at jeg har det bedst. Efter dette kursus er jeg overbevidst om at VUC verdenen er der hvor jeg vil skabe min karriere, og det er der jeg hører hjemme som underviser. Jeg har været så glad for at kunne stille spørgsmål til Mette om alt lige fra ’Arhm….hvordan finder jeg om til Flow?’ til pædagogikum ordningen, og jeg føler mig privilegeret at hun vidste os ’the Awesomeness of Flow’. Big Fan!
En af de ting jeg var spændt på at opleve var hvorledes underviserne til dette forløb ville tage det at skulle til at undervise flere mennesker lige op til eksamensperiode.  Men de har ski været særlige cool og afslappet og virkede meget overrasket over hvor engageret vi har været i undervisningen. Det har været dejligt at der har været plads til både seriøsitet og hygge med fødselsdagskage og kaffe.

IMG_1281

Vi afsluttede kursuset den 17 maj og to uger senere blev jeg kaldt til job samtale hos VUC….jeg endte med at få jobbet! 😀 Dog er det ikke en fuldtidsstilling, men hey 80% er heller ikke af vejen! 🙂
Den bedste del er at jeg vender tilbage til Odense….det har jeg ville længe, men mulighederne har ikke været dertil.
Men nu begynder det næste kapitel af mit liv. Yay!
Reklamer

Min Sommer

Med undtagelsen af goodiebox indlægget, så er det egentlig længe siden jeg har skrevet. Indrømmet jeg har aldrig været god til at holde min blog opdateret af den simple grund at så spændende er mit liv bare  ikke så spændende hver dag.

Aalborg:
Tænkte jeg kunne opdaterer bloggen med hvad jeg har brugt min sommer på. Jeg er flyttet hjem til min far i et forsøg på at spare penge og få styr på økonomien…men det skulle vise sig at være en udfordring uden lige. Det tog mig næsten to måneder at få det hele pakken ned, gjort rent, malet, foretaget reparationer osv. I slutningen af august kunne jeg endelig give min vicevært nøglerne. Jeg sagde pænt farvel til Aalborg og tak for en go studietid og hoppede på toget ned i landet.
De efterfølgende tre dage fandt jeg et rum der kunne fungerer som et værelse hvis jeg tænkte lidt kreativ. Mit tv, madrasser, et lille bord, de vigtigste bøger og dvd’er samt mit tøj var hvad jeg kunne få presset ind der…Resten af mine ting….røg direkte på lager.

Madonna:
Min onkel var så priviligeret at han ved et tilfælde vandt to billetter til en MAdonna Koncert i Parken i Kbh. MIn moster kan ikke udstå mange mennesker samlet på et sted over længere tid, så koncerter er ikke noget hun ligefrem kan nyde…min kusine havde planer med kæresten og den yngste kusine er ikke synderlig imponeret over hende der Madonna tingen….og så er der mig. Jeg tøffede jeg bare rundt i dagpengeland og kæmpede med at blive færdig i min lejlighed, så jeg havde faktisk tid til at springe på toget til Kbh….so I did! 😀
Meeeen sys kun koncerten var so-so….Vi blev lukket ind kl 18….Dronning Madonna kom på kl 22…det var altså ret øv at skulle stå og vente i fire timer! Men i sidste ende var musikken okay, sceneshowet meget underholdende og alligevel så burde Madonna snart gå på pension. Nok er hun i go form, men hun opførte sig som om hun var en tøs på 18 år der var ude og feste igennem. Absolut ingen hæmninger what so ever. Men min onkel og jeg havde nu en ganske underholdende aften. Osse selv om at jeg skulle sidde i et tog henover hele natten og først ankom til Aalborg igen kl halv seks om morgenen.

Sverige:

Min kammerat Mads fik den sjove ide at vi skulle da udnytte at Stenaline havde jubilæum og derfor super billige billetter. Så vi kørte til Frederikshavn en tidlig morgen og snuppede færgen til Göteborg hvor vi brugte dagen på at ose og shoppe lidt. Jeg havde ikke lige alverdens penge så jeg købte egentlig kun nogle bøger…men det var bøger jeg ikke har kunne finde i DK så det er jo fedt. 🙂 Mads fik købt en del tøj og sko så det var jo super fedt. Ved seks tiden sejlede vi hjemad. Vi havde købt nogen sushi take away som vi spiste som aftensmad på færgen. Ironisk nok, var der pludselig en gut der prikkede mig på ryggen. Det skulle vise sig at være en fyr fra min gamle folkeskoleklasse som nu bor i Frederikshavn. Lidt komisk at jeg skulle støde på ham midt ude på havet. Vi var hjemme i Aalborg igen ved midnatstid, godt udmattet men super glade over en så hyggelig dag i Sverige. Jeg må tilstå at med undtagelse af en enkelt svensk servitrice, så er svenskerne så sødt et folkefærd…Nød virkelig at se Göteborg som er en flot, gammel men moderne by. Skal bestemt tilbage en dag dertil en dag og nyde endnu en shoppe tur! 😀

Tyrkiet:
Min far fik den ide at vi skulle til Tyrkiet. Han har ellers altid sagt at Tyrkiet var et hulabula land og der skulle han fandme aldrig hen…men da primotours lokkede med fancy lejligheder med kick ass lejligheder og rigeligt af solskin og aircondition, måtte han slå til! Så off we went ….14 dage i Tosmur, Alanya i Tyrkiet….lækker solskin og total afslapning….super lækkert….! Og havet er simpelthen så lækkert at bade i….fyldt med så meget salt at man flyder uanset hvad i havet og vandet er altid varmt. Vi boede i en fantastisk lækker 3. værelses lejlighed på 8. etage…det var bare en skam at jeg ikke fandt en måde at få den lejlighed med retur til DK 🙂


Grøn koncert

Med undtagelsen af den Smukke Festival, er festivalslivet ikke lige mig…det skulle man ikke tro når jeg trods alt er gammel spejder…Men jeg blir irriteret hvis badeforholdene og toiletterne ikke er i orden og det kan hurtigt ødelægge min dag. Derfor er jeg super glad for grøn koncert konceptet…festival på en enkelt dag. I år fik jeg overtalt Marie , en veninde fra Kandidaten til at tacke med mig til Grøn Koncert i Odense…Min fantastiske kammerat Martin endte med at joine os. Vi brugte nogle dejlige timer på den grønne mark fyldt med mennesker der osse værdsatte go musik og solskin. Ironisk nok stødte jeg på min fætter Simon….I Odense af alle steder…det var lidt komisk men hyggeligt lige at se knægten igen da jeg ikke ser ham så tit. Men det var en go dag hvor jeg fik catchet up med Martin og Marie.


Madudvikling

Hen over sommeren er min lyst til at lege den hemmelige elskovsbarn af Jamie Oliver og Julia Child vendt tilbage med en passion. Jeg har udfordret Gordon Ramsay’s Beef Wellington og det blev en kæmpe succes! Jeg har kastet mig ud i diverse kogebøger og det er noget min far og bror nyder godt af. Nogle gange er opskrifterne epic fails, andre gange kæmpe succes! 🙂


Goodieboxen!!!

En veninde bloggede om hvordan Goodieboxen er en go måde at prøve nye produkter på som man ikk er sikker på endnu… Jeg googlede Goodiebox.dk og opdagede så hvor fedt et koncept det egentlig er…man får tilsendt små prøver af nye produkter og så kan man Afgøre med sig selv om man vil ud og Investerer i den store / originale udgave af produktet!

I dag kom min første pakke fra dem, og den ser ret spændende!

Først er en lille Beyonce Midnight Heat perfume. Generalt er jeg faktisk glad for Beyonce’s Line af dufte så den skal nok falde i go jord.

Derudover er der den spændende Aussie Frizz Remedy som skulle være den hersens intense hårkur. Jeg tror den vil være effektiv i at tæmme mine for nylig tilbagevendte krøller fra helvedet af. Aussie har godt og solidt rygte for at lave kvalitets bevidste produkter, jeg glæder mig til at prøve den.

Dernæst er der en Redkem Color Extend Shampoo og Balsam som er meget berømte i USA grundet den holdbarhed håret får ved brug af dette produkt. Personligt har jeg aldrig selv hørt om det, men det skal da prøves!

Der var også en mentholatum læbepromade… Ikke noget jeg normalt bruger meget af men i vintermånederne kan læbepromader jo blive hyppigt brugt med det dårligt danske vinter vejr .

Der var derudover det overståede også inkluderet en Sephora Collection Nail Polish… Sephora har jeg hørt og prøvet nogle af deres produkter før, men det er osse et super dyrt mærke! Og farce er ikk helt go til mig, så det kan godt tænkes at negllakken blir givet videre en anden fortjent sjæl. 🙂

Den sidste ting i boxen var en chokoladebar – kinder Bueno- … Den må jeg tilstå at jeg altså har spist….og den var yummy! Præcis som mælkechokolade burde være! 🙂

Jeg glæder til at prøve tingene og endnu mere til at posten kommer med den næste box! 😀

Afslutningen af dette kapitel

Det seneste år har været en meget hård tid for mig.

I 2011 måtte jeg indse nogle hårde sandheder om nogle af de mennesker i mit liv og på samme tid, jeg har lidt et set-back i mit akademiske liv. Det er en laaang historie, som jeg ikke virkelig ønsker at komme ind, men jeg har brugt det forløbne år analyserer mine venskaber med henblik på at se, hvem der var værd rent faktisk at holde fast på, og der var snarere blot en bekendt i mit liv. Fagligt, startede jeg Tredje Verdenskrig på universitetet for at få en ny chance – en fair chance denne gang – hvor jeg ikke blev stukket i ryggen af ​​systemet, som jeg var sidste gang. Jeg ønskede at afslutte min uddannelse på en god bemærkning. Ikke som det havde i 2011 … så jeg har arbejdet på det og lavet noget research for universitetet samtidig med at jeg tog de sidste 6 måneder af min uddannelse om med velsignelse fra den eneste vejleder, der var modig nok til at tage på den udfordrende og kontroversielt emne, jeg ønskede at påtage mig.

For nylig lykkedes det mig at afslutte det projekt jeg har arbejdet så hårdt på, og det viste sig at blive temmelig vellykket. Jeg havde frygtet det absolut værste, måske historien gentager sig, men takket være god støtte fra familie og nogle få betroet venner (meget få egentlig nyt om mit lille projekt) lykkes mig at trække igennem og lykkes i sidste ende. Det er et projekt om en af ​​mine dybeste lidenskaber i livet og  jeg er sku glad for at jeg gjorde det. 🙂

Det har været en meget hård og barsk rejse for mig. Især i det forløbne år, hvor det lykkedes mig at gøre mig så dårligt, at jeg faktisk gjort mig syg af bekymring. ‘Var det for meget af et gamble, og ville jeg rent faktisk kunne gennemføre et så kontroversielt emne som dette projekt? ” var de konstante tanker i mit hoved, og havde det ikke været for min gode ven og vejleder jeg kan ærligt sige, ville jeg ikke have lykkedes. Han gav et skub og han gav mig min selvtillid tilbage med hans støtte … Det var bestemt ikke nemt og jeg har sku knoklet for at blive færdig!

Men takket være gode venner og en overstøttende far og en masse hårdt arbejde, jeg trak igennem med min drømme projektet. 🙂

Jeg forsvarede mit projekt ned til hver enkelt detalje, og min vejleder erklærede den for bestået med en fuldt ud acceptabel karakter! Jeg forlod rummet og fandt så en af mine bedste venner stående ude foran døren og ventede på mig med stor buket blomster i den ene hånd og en Pepsi Max (min favorit sodavand!) i den anden hånd uden for døren. 🙂

Det gjorde min dag endnu mere fantastisk til at se ham med blomster og Pepsi Max på en dag, hvor jeg havde bekæmpet systemet og faktisk vundet. Jeg var så pokkers lettet over, at jeg havde gjort det og vundet over universitetet 😀
Min far gav mig nogle blomster … 🙂

Ja der er en smule tema her … Jeg elsker roser og liljer 🙂
Min ven og jeg besluttede at vi ville gå ud og fejre min kæmpe sejr af en dag. Så vi gik ud og spiste en lækker frokost sammen …. og besluttede at vi ville bare gå ud med en fancy middag og måske et par cocktails bagefter den aften ….
Men først …. havde jeg altså hårdt brug for at gå hjem og tage en laaaang lur først. 🙂
Vi mødtes igen samme aften på Restaurant Fusions …. det er min vens favorit restaurant og da han var at købe mig middag, kunne jeg næsten ikke afvise …. og hvorfor skulle jeg? Fusion laver smuk og lækker mad …
Dette var vores smilende forretter:
                                                 (undskyld, kan ikke rotere billedet om på siden)
Til alle de foodies derude, du nogensinde har haft søde islandske rejer med miso skum og urter og spiselige blomster?  For det havde jeg ikke før den ret her. De rejer var så søde, at de næsten ikke engang smagte som rejer … Jeg er stadig ikke helt sikker på om jeg rent faktisk kunne lide dem…. men jeg spiste da det hele færdigt. 🙂
Vi havde en i-mellem måltid… selvom jeg egentlig anså den her ret for vores forret:
Makrel mousse med en krydderurt salat, radiser, rugbrød krummer, pak choi, citron og en ramsløg gel ….. Det blev tænderne lækkert! Sååå godt! Og så pokkers let ….! Jeg har aldrig ønsket, at pladen tom … yum yum yum! (Pak choi er en form for kina kål)
Så var der den her lille sjov detalje … som en form for spiselig sæbe til at rense dine smagsløg med, serverede restauranten denne lille ret:

Et scoop af sorbet med pop slik …. du ved …., slik fra 90’erne, som du hælder en håndfuld i munden og så starter der et  fyrværkeri i munden…det popper overalt i munden. Det var en sjov lille detalje og renser dine smagsløg. 🙂
Til hovedretten var denne smukke ret:
En smuk Rib-eye steak med kartofler, rødbeder, gulerødder, urter, kål, edamame bønner, teriyaki sauce og trøffel sne …
Også lækker men også så smukt sammensat … det lignede …. vel ….. mad porno!
Desserten var en meget ren og nem dessert, men det bare gjorde det endnu mere lækker …. Det var en lille dessert, som passede mig fint, da jeg var ved at blive propmæt.
En lakrids is med nyplukkede jordbær og estragon og en karamel creme ….
Isen var …. ikke noget særligt egentlig, men jeg eeeeelskede de dejlige, danske jordbær ….! Så friske og saftig! En perfekt måde at afslutte måltidet …..
… og selvfølgelig måtte vi vin til hvert ret, som gjorde os begge to temmelig bedugget i sidste ende …. 🙂
…. Jeg har lige læst, hvad jeg skrev om alt det mad …. Hvor er jeg bare en mad nørd 🙂 …. eller en foodie jeg tror er det rigtige udtryk. 🙂
Efter middagen vi for alvor tog til byen og jeg vågnede op næste dag med tømmermænd fra helvede og et smil på mit ansigt …. forårsage dette kapitel i mit liv er gjort, og  jeg skal nu til at påbegynde et nyt kapitel. Den er  skræmmende og spændende at tænke over. Alt hvad jeg har kendt i de sidste 20 år er forbi …. jeg føler lidt at mit liv kun lige er begyndt, men alligevel har jeg brugt de sidste tyve år på skolebænken….
På en måde er det slags …. mindst et nyt kapitel er netop begyndt …. og jeg kan ikke vente til det virkelig begynder for jeg har været klar til at begynde på den rejse i et stykke tid … og nu er det her endelig … Yay! 🙂

Interrail tur ned igennem Europa

I 2008 rejste jeg store dele af Europa rundt med en veninde i tre uger.

Efter at have været privilegeret nok til at have rejst meget gennem min barndom og mine teenageår, måtte jeg indse en dag at jeg faktisk ikke brugt så meget tid i Europa. Af en eller anden grund, har jeg altid rejst meget langt væk fra Danmark eller så på nogle af  de solbeskinnede kanariske øer, men aldrig rigtig i Europa …. hvilket er ret underligt, da jeg rent faktisk bor i Europa … Jeg har bare ikke besøge mine naboer i de andre europæriske lande. Så uhøflig er jeg, at jeg ikke engang kigger forbi naboerne! 🙂 … Jeg overbevidste min veninde Anni til at komme med mig i hele Europa og så tog vi afsted! Selv som studerende, er det muligt at rejse med tog igennem hele Europa til relativt billige penge …. det gjorde vi så! 🙂

Jeg kyssede min daværende kæreste farvel på Odense banegård og hoppede på toget til København, hvorfra vi begyndte vores tur. Vi fløj fra Kastrup lufthavn til Athen, og tilbragte en uge der. Vi elsker begge to historie, så Athen var en perfekt for os for det var en by af ren historie. Vi mødte nogle dejlige mennesker på vores hostel, så vores dage blev tilbragt med at opleve den græske kultur og historie, og vores nætter blev brugt på at hænge ud med de andre gæster i Hostel bar. Det var en meget god uge 🙂

Mit kælenavn i folkeskolen var Zeus på grund af mit temperament og mine krøller, så naturligvis måtte vi, da vi opdagede et hostel ved navn Zeus, bestille to senge der! Det var meget tæt på Akropolis som vi kunne se fra vores vindue! 🙂
En græsk salat …. overraskende lækker! Meget simpelt måske, men fuld af smag. Vi opdagede at pitabrød i Grækenland havde pommes frites i dem, som var ret mærkeligt, men stadig ganske lækker. Men efter denne rustikke græsk salat jeg må indrømme, at jeg har udviklet en forkærlighed for græsk køkken. 🙂 Grækenland er et dejligt sted, og de ​​gamle ruiner fortsatte med at fascinere gennem ud hele ugen er der. De græske mennesker var som regel meget søde, men Anni havde lidt problemer med de græske mænd, fordi hun er en naturlig blondine. De kan de græske mænd godt lide…og lod hende gerne vide hvor meget de godt kunne lide det. Kurvede brunetter som mig ikke får nær så meget opmærksomhed, som passede mig ganske godt. 🙂

 , 
Efter vores uge i Athen, tog vi toget fra Athen ned til havnebyen Patras, hvor vi sejlede over til Bari i Italien. Det tog 24 timer at sejle, og vi sov på dækket, men det var sjovt at prøve noget nyt ….
Pitstop mens vi ventede på færgen i Patras i Grækenland
Anni tager sig en lur på dækket hvor vi osse sov om natten.
Solnedgang in Færgen ….
Ved ankomsten til den solrige Bari, opdagede vi at vi havde lang vej igen. For Bari var desværre kun det første skridt på rejsen til Napoli, som var vores næste stop på vores tur. Bari er på østkysten af ​​Italien og Napoli er på tværs af landet på vestkysten.
Vi var nødt til at tage tre lokale tog over hele landet, der kørte, da de det passede dem, men efter 52 timers rejsetid fra Athen vi endelig ankom til Napoli ….
Efter sådan en lang rejse, besluttede vi os for at vi ville tilbringe dagen på stranden, hvor vi kunne slappe af og nyde solen …. det gjorde vi så ….. men vi slappede lidt for meget af…. da vi begge endte med at blive postkasse røde med 2. gradsforbrændinger over hele kroppen, fordi vi begge to faldte i søvn på stranden på en dag, hvor temperaturen i skyggen alene var 42 grad Celsius! Vi var begge  både forbrændte og ekstrem ømme og gik så tilbage til hotellet og tilbragte natten med skiftevis at tage iskolde brusebade og smørrede vores forbrændte kroppe ind i køle creme (sun cooler) ….. Intet virkede! For pokker hvor gjorde det bare ondt!
Den næste dag besluttede vi at rejse direkte videre til Rom … Napoli holdt kun dårlige minder for os nu, så hvorfor ikke bare komme videre i programmet. Vi hoppede på et tog til Rom og flere timer senere ankom vi. Vi checkede ind på vores hostel og begyndte vores eventyr i Rom med solforbrændinger og en alvorlig mængde søvnmangel.
Jeg indrømmer gerne at jeg havde urimelige høje forventninger til Rom, som er en by der er ligeså vigtig som Athen i Historiens tidsforløb. Jeg havde kun været til Italien en gang før og det var i den nordlige del af landet. Efter den tur mine forventninger til Rom kun blevet endnu større! Men desværre blev de ikke indfriet…. Jo, mange af springvandsfontæner var smukke at se på, maden var god, menneskerne meget søde og vandrerhjemmet havde relative høje standarder med anstændige senge og et billigt hostel bar. … herunder havde vi en aften med vin / øl pong, som næsten tog livet af mig. Jeg  kan ikke huske hvordan aftenen endte, udover at jeg vågnede næste morgen med alvorlige skrammer på min krop:-S …. aldrig blande tequila, øl og vin!!! …. Vatikanet var en alvorlig skuffelse …. Alt for mange turister! …. The Colosseum var sååå lille …. og Trafikken i Rom giver faktisk New York myldretidstrafikken alvorlig konkurrence!
Måske kom vi bare på det forkerte tidspunkt af året ….

Men det var ikke alting der var dårligt. Italienerne er generelt meget venlige, men dog en del påtrængende som Anni igen havde problemer med fordi hun var blondine.
Vi har ikke tage en masse billeder i Rom, som vi var begge postkasse røde og huden skallede af os non-stop, og det var ret tydeligt på de billeder ….
Jeg tror, ​​at det jeg elskede mest ved Rom, var familie restauranter som vi spiste på …. Restauranter, der var restauranter samt bolig for ejeren …. du kan sidde i ejerens stue og spise din middag …. bedste del var dog det faktum, at du faktisk kan se din mad bliver lavet fra bunden i køkkenet …. Det var de bedste lasagne og pastaretter jeg nogensinde har fået nogensinde!
Efter fire dage i Rom, var det tid til at komme videre, og vi fangede toget til Marseille, hvor vi kunne fange nogle timers søvn, mens vi rejste til Frankrig. Vi ankom kl 06:30 om morgen og vågnede næsten ikke til tiden…så vi var lige ved ikke at stå af toget i tide!
Marseille skulle ha været et hurtigt stop fordi rejsen fra Rom til Paris lød udmattende uden pause i mellem … i stedet blev det en ret lærrig oplevelse i og med at jeg så Chateau d’If …. du ved, det Chateau som Alexandre Dumas ‘Greven af Monte Cristo blev fængslet i? ….Det eksisterer faktisk! Vi gik omkring ruinerne! Stort øjeblik for mig! 🙂 …. Episk! …. Jeg er en nørd! 🙂
Desuden ville jeg aldrig spist fisk og skaldyr, før jeg ankom til denne by, men i Marseille jeg lærte at spise blæksprutte, lækre muslinger og andre spændende fiskeretter …

Marseille er den næststørste by i Frankrig og har en af Europas mest travle fiskeindustrier, så naturligvis henter restauranterne friske råvarer på lokalt plan, og de kender deres fisk! Jeg tror jeg ved ​​hvorfor jeg endelig lært at spise fisk og skaldyr …. de ved, hvordan man kan gøre det lækkert! Åh, hvor jeg nød det!
Jeg havde et alvorligt problem i Marseilles. Mine sandaler havde givet op og var gået i stykker. … og det var for pokkers varmt til at finde kondiskoene frem! Så jeg var nødt til at investere i et nyt par flip-flops, hvis jeg ville have at mine fødder  skulle overleve både varmen og resten af vores tur…. Anni overbeviste mig om at det var nødvendigt at købe disse grimme flip-flop, da de kun kostede 1 € …. jeg hadede farve og det faktum, at de var lavet af billigt materiale, men jeg skulle jo bruge nogle nye sko. Jeg kunne jo ikke bare tøffe rundt på bare fødder… Gud, hvor jeg hadede at gå med dem, men der var bare ikke rigtig noget andet valg …

Ironisk nok, jeg stadig har de flipflops i dag, og de ​​er min absolutte favorit par sko ….! : D Efter vores pitstop i Marseilles hoppede vi på den express toget til Paris …. åh, hvor jeg blev forelsket i Paris … det smukke Montmartre-området, byens historie, kunst! Jeg vil flytte ind i Louvre hvis jeg havde muligheden!  
Gadekunst i Montmartre: Ordene ‘Jeg elsker dig’ på alle sprog – smukt!
Louvre Museum
Gadekunst
Den der kender du godt, ikk? 😉
Selv om tårnet har et forbandede lysshow nu, og det lyser bare igennem hele natten og det ser virkelig ikke godt ud… det er en skændsel af en sådan en smuk ikon og Dets historie … ikke en diskoteks fest!
Udsigt over Paris
Mig som prøver at fikse mit kamera i Montmartre
Moulin Rouge i Montmartre
Vandrerhjemmet, vi boede på (kaldet Peace and Love Hostel-hippigt agtigt navn ja, men det var billig!), tilbød en tur rundt Montmartre med en guide …. Vores guide vidste alt, hvad der var værd at vide om Montmartre! Hun var virkelig imponerende med sin viden om ikke kun dette område, men også kendskab til Paris i almindelighed, og hun var ikke engang lokalt! Hun var Amerikaner! Jeg tror, ​​vi så hver eneste centimeter af Montmartre, og efter at have været på den tur var jeg overbevist om at jeg ville flytte Paris en dag og bo i Montmartre en dag. Hvis bare jeg talte fransk …. en eller andet siger mig at ​​det ville være en stor hjælp at kunne tale sproget hvis man skulle bo i Frankrig: P. … Frankrig har altid fascineret mig og min fascination af landet steg til fantastiske højder, efter jeg blev hooked om Regine Deforges bøger … den kvinde kan skrive og gøre en til en dagdrømmer ….men efter at have været i selve byen og oplevet kulturen er jeg 100% sikker… 
Paris … En dag vender jeg være tilbage!
Men efter Paris var planen at tage til Bruxelles i Belgien, men helt ærligt, så var vi trætte som bare pokker, og ville bare gerne hjem i vores egne senge…. så vi tog det næste tog til Danmark. Desværre havde vi misforstået de tyske togplaner, og på en eller anden måde blev vi omdirigeret til Sjælland i stedet for at køre direkte op gennem Tyskland og ind i Jylland …. så det var lidt af en omvej, men heldigvis Danmark er så lille, at sådan en omvej er kun et spørgsmål om et par ekstra timer. Jeg stod af toget i Odense, hvor min daværende kæreste hentede mig på stationen og Anni fortsatte med toget hele vejen hjem til Esbjerg hvor hun boede dengang.
Det var en fantastisk oplevelse at se Europa på den måde og jeg har mødt så mange fantastiske mennesker, og jeg oplevede meget af Europa …Det er bestemt ikke sidste gang jeg tager på en interrail tur ned igennem Europa…dog kunne jeg godt finde på at bo på hoteller i stedet for hostels næste gang! Ryggen var smadret da jeg kom hjem til DK!
Hvis du har mulighed for,  så skal du ta og rejse igennem Europa! Det er et smukt kontinent med så stor mangfoldighed og kulturelle forandringer og historie! Du vil elske det! 🙂
Europa – der hvor historien kommer fra! 😉

Mads’ 30 års fødselsdag

En af mine bedste venner rundede for nyligt de 30…

Jeg fandt endelig ud af hvad jeg skulle give ham. Han er prop umuligt at shoppe til. Hans mor døde af underlivskræft i ’08 og efterlod ham med en stor arv så hvis han ønsker sig noget eller har lige mangler noget, så går han bare ud og køber det.

Så hvad giver man til en mand som faktisk har alt.

Man gir ham en oplevelse! Jeg købte en time i en vindtunnel hvor han kan prøve at mærke hvordan det føles at flyve. Det er godt nok ovre på djævleøen det finder sted, men han virkede nu ganske godt tilfreds med det. 🙂

Knægten har ikke så meget familie udover mig så han inviterede mig ud til middag på en fancy restaurant kaldet ‘Fusion’.
Naturligvis kræver de en dress code på sådan et fancy sted så jeg var nødt til at finde den fine cocktail kjole frem…den eneste jeg faktisk har af den slags 😛

Restauranten var smukt indrettet og vores bord havde havudsigt. Restauranten specialiserer sig i at kombinerer europærisk mad med Asiasisk mad….Man laver en slags fusion af maden…

Som en appetitvækker havde vi stegte kammuslinger med hummerserranovinaigrette & misofoam …. jeg havde glemt, hvor lækker og gode kammuslinger og hummer kan være! Så pokkers lækkert!

Skummet var en interessant twist, men det virkede stadig godt med retten.




Den hovedret bestod af canadiske Angus Sirloin XO” med timian, gulerodkimchee og kartoffelmos og glaserede gulerødder og perleløg ….

 Kødet var så utroligt lækkert og mørt at det nærmest gik i stykker bare det man rørte kødet med gaflen. Det var SÅ lækkert!

Min dessert var helt overdreven stor. Passionfrugt sorbeten var super lækker, men der var bare for lidt af det. Der var osse en lys og mørk chokolade ganache med en citron og timian granit og maltjord. Maltjorden var bare underlig…

Knægten bestilte en dejlig flaske italiensk Barolo riserva vignolo fra 2003, der gik godt med hovedretten ….


Jeg vil formentlig aldrig spise så fancy mad som jeg gjorde i går … Jeg kiggede på regningen og det var mere end 2000 kroner …. Helt ekstrem dyrt, men det var værd hver en krone!

   Her er fødselaren!

Selv om han nu påstod igen og igen at han altså KUN fyldte 29….igen! For han var på ingen måde færdig med sine tyvere! 

🙂

Vejen fremad….

Det her billede er taget hvor jeg er vokset op….jernbanen gik jeg meget på, da jeg var yngre….dog altid med et blik over skulderen da der stadig kører godstog på denne strækning. Min oldefar gik vist hen og blev både blind og døv da han kom op i årene og myten lyder at han blev kørt ned af et tog, da han havde forvildet sig op på skinderne…..så jeg har altid haft respekt for strækningen….
Jeg tog det her billede for nogle år siden og jeg er faktisk rigtig glad for det.
Det har inspireret mig mange gange…..

Det er et simpelt billede og alligevel er det dybt inspirerende for mig….